Tykstegsbøf med Pommes Anna og Morkelsovs

Bøf og morkelsovs

Let mad og velsmag, morkler er ikke billige men hvor smager de dog godt.
Retten kan justeres med andet slags kød og kompot af andet end rabarber.

4 Personer
4 Tykstegsbøffer a 175 gram
2 fed hvidløg
2 stængler timian
2 hele hvidløg
1 citron
Pommes Anna:
4 bagekartofler. 75 gram smør, timian
Sovs:
20-25 gram tørrede morkelhaler eller morkler
1/2 dl Balsamico
1 dl Portvin
4 dl kalvefond
Kolde Smørtern
Rabarberkompot (kan erstattes af æblekompot eller blot en skefuld ribsgelé):
200 gram Rabarber og sukker

Bøf og morkelsovs 3

Bøffen:
Tages ud fra køl nogle timer før stegning.
Krydr godt med salt/peber og steg i olie.
Efter de har fået stegeskorpe kommes en klat smør på sammen med hvidløg og timian.
Under den sidste del af stegningen øses smør over mens der steges.
Stegetiden er svær at definerer, hvor rød skal bøffen være og hvor tyk er den.
Men ca. 4 minutter på hver side hvis bøffen er 175 gram – hviler 3-4 minutter efter stegning.
Før serveringen skæres bøffen i skiver og drysses med salt.

Pommes anna

Pommes Anna:
Skræl og skær kartoflerne meget tyndt ud – lettest med en mandolin.
Smelt smør og hæld over kartoflerne.
Kom timian blade i og bland det hele godt.
Læg nu kartoflerne lagvis i et ildfast fad, fadet skal ikke være større end kartoflerne bliver stablet i ca. 3-4 cm højde.
Sæt i ovnen ved 180 grader til de er møre. Ca. 1 time mærk med kødnål.
Lad dem køle af i køleskab med noget oven på som presser det let ned.
Når det er kølet af tages det ud af formen og skæres i ønsket form (se evt. billede)
Ved servering varmes kartoflerne op 15 minutter i 180 garder varm ovn
Drys med salt

Bøf og morkelsovs 2

Sovsen:
Svampene lægges i lunt vand et par timer.
Vandet sigtes gennem et klæde og gemmes.
Svampene skylles grundigt i vand.

Balsamico og portvin koges ned til en sirup, morkelvand og fond kommes på.
Morklerne steges af i smør og kommes over i sovsen.
Sovsen koges ned til ca. 1,5 dl
Pisk kolde smørtern i og smag til med salt/peber.

Rabarberkompot:
Rabarber skæres i 2-3 cm stykker og kommes i en gryde med en spsk vand og 2 spsk sukker.
Kog til rabarberne falder sammen men ikke så de bliver helt uden struktur.
Smag til med mere sukker og lidt citronsaft. Husk den ikke skal være alt for sød.

Hvidløg:
Skær hvidløg i 2 på midten og pensle skærefladen med olie.
Sæt i en 180 grader varm ovn med skærefladen op i 40-50 minutter til de er meget møre.

Anret som på billede

I glasset en moden Bordeaux fra slottet Cantemerle, 1996

Cantemerle 1996

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.