Torsk med blomkål variation

torsk blomkål 2

Stegt torsk på et stykke syltet blomkål, blomkål puré og blomkål crudité
Nem ret som ser ret godt ud på en tallerken samtidig med smagen er i top

4 personer
4 torske loin a 100 gram
1 blomkålshoved
Syltelage: 1 dl eddike, 1 dl vand, 100 gram sukker
Smør
Pynt – her skovsyre og skovsyre blomster, kan erstattes af dild, brøndkarse, ærteskud eller andet

Blomkål syltet

Syltet blomkål:
Skær blomkålen i to halve og skær 2 relativt tynde skiver.
På en (grill)pande gives de lige lidt farve.
Kog syltelagen op og køl af.
Kom det de grillede blomkål i en skål og syltelagen oven på.
Lad hvile nogle timer (eller helst 1 døgn)
Jeg bruger en vakuum maskine for at nedsætte syltetiden til 30 minutter.
Lægger blomkålen på små spækbrætter for ikke at ødelægge den under vakuumeringen

torsk blomkål 3

Blomkål crudité:
Meget tynde skiver lavet af en enkel buket skåret på mandolin.
Men kan skæres med en tyndskræller hvis man ikke har mandolin.
Kommes i koldt vand til de skal anrettes.

Blomkåls puré med brunes smør:
Smelt smør til det bliver nøddebrunt og stop processen med saften af 1/2 citron
Resten af blomkålen dampes i lidt vand til det er mørt.
Blendes meget fint og justeres med det brunede smør til en puré.

torsk blomkål

Fisken:
Drys fisken med salt/sukker og sæt på køl nogle timer for at den bliver mere fast og spændstig.
Steg stykkerne i rigeligt smør til de skiller ved let tryk.

Anret:
En lille klat puré sættes på en varm tallerken – noget fladt (ex.glas) presses oven på og trækkes af.
Den vakuum der er mellem tallerken og glas giver et flot møsnter.
Kom et halvt stykke syltet blomkål på den ene halvdel af dette møsnter og torsken oven på.
Pynt med blomkål crudité og skovsyre

I glasset : En super sprød champagne fra kultproducenten Jacques Selosse, BdB extra brut, V.O. ‘Version Originale’

Selosse VO

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *