Søtunge med jomfruhummersauce

søtunge og jomfruhummer 2 HEAD

Søtunge og jomfruhummer, ikke den billigste ret, men smager forrygende.

2 personer
2 søtunge skåret i fileter – ben bruges til fond
8-12 jomfruhummerhaler alt efter størrelse
1 håndfuld spinat
Muskatnød
1 citron
Pynt – her ærteskud men f.eks. brøndkarse kan også bruges
Smør
1 fed hvidløg
Fiskefond: fiskeben fra søtungen, 1/2 flaske hvidvin, 1/2 løg, persillestilke
Jomfruhummer sovs:
Skallerne af jomfruhummer
Fiskefond
1/4 l piskefløde

søtunge og jomfruhummer

Fiskefond:
Det hele koges stille og roligt i 20 minutter og sigtes.

Jomfruhummer sauce:
Steg skaller, efter de er pillet, hårdt i olie og hæld derefter fond på og kog 15 minutter.
Sigt saucen fra og kog den ned til ca 1,5 dl og kom samme mængde fløde på.
Kom saft fra 1/2 citron på og kog saucen lidt ind.
Smag til med salt/peber

Spinat:
Skylles i 3 hold vand og dampes i det vand der hænger ved.
Dampes i ca 1-2 minutter til den falder sammen.
Hæld vand fra og kom en klat smør på og varm igennem.
Smag til med revet muskatnød og salt/peber

søtunge og jomfruhummer 3

Fisken:
Drys fileterne med salt og peber og sæt dem på køl mindst 1 time.
Steg dem ganske kort i smør. 2 minutter på den ene side.
Vend dem og tag panden af blusset og de bliver færdigstegt på restvarmen.
dryp med citron

Jomfruhummer haler:
Pil skal af og steg dem 1-2 minutter på en varm pande i smør med et fed hvidløg skåret i 3-4 stykker.
Kom den derefter over i saucen og server straks

Anret:
Kom spinat på en varm tallerken og anret fisken oven på.
Kom jomfruhummer og sauce på og pynt med ærteskud.

I glasset en extra brut champagne fra Savart “Accomplie”

Savart

Print Friendly
This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.