Fennikelrisotto med pandestegt slethvar og fennikel crudité

Fennikelrisotto 1

Risotto er Italiens svar på biksemad, i min optik dog en luksus spise.
Her er den med fennikel og slethvar.

Risottoen er lavet med koldpresset æblemost fra det fynske Gyldensteen Gods, alternativt kan man bruge kyllingefond.

æblemost

4 personer
4 slethvar filet (eller anden fisk)
1 citron
Broncefennikel eller dild
Risotto:
300 gram Risottoris
1 Skalotteløg
1 glas hvidvin
God æblemost
25 gram smør (eller mere)
1 håndfuld friskrevet parmesan

Slethvar

Fisken:
Stegt i rigeligt smør 2 minutter på hver side og dryppet med citron.

Risotto:
Kom lidt olie i en tykbundet gryde og steg finthakket skalotteløg bløde uden de tager farve.
Kom ris i og steg videre til de begynder at blive blanke i kanten.
Kom nu et glas hvidvin på og kog til det næsten er væk.
Kom en dl æblemost på og kog ind i risene og kom så mere æblemost på.
Fortsæt til risene er al dente, tager ca. 15-20 minutter.

Snit fennikel meget fint og kom det meste i risottoen og lad koge med et minut.
Tag af blusset og rør fintrevet parmesan og smør i.
Smag til med lidt citron.

Resten af den fintsnittede fennikel kommes i isvand og bruges som pynt.

Fennikelrisotto 2

Anret som på billedet hvor jeg her kom broncefennikel på toppen.

I glasset en frisk Pouilly-Fuissé 2014 fra Denis Bouchacourt “Cuvée Feuille de Laurier”

Denis Bouchacourt

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *