Rødspætte med hjemmelavet Capunti al Limone Crema.

Rødspætter persille 2

Eller det mere mundrette danske “Rødspætte med hjemmelavet pasta og citron sovs”

Jeg elsker at lave forskellige hjemmelavede pasta typer.
Denne gang Capunti som er små aflange pasta. De er gode til at optage masser af sovs og det kan vi godt lide.

Capunti 2

4 personer
4 store rødspættefileter
1 bundt persille – groft hakket
Smør
Pasta:
200 gram hvedemel (gerne tipo 00)
100 gram durummel
1 spsk olie
Citron sovs:
1 fed hvidløg – finthakket
1 lille skalotteløg – finthakket
skal og saft af 1 citron
1/4 l piskefløde
Evt. revet parmesan (kan udelades)

Rødspætter persille

Fisken:
Kom en klat smør på panden og når det bruser op kommes en håndfuld persille på og fisken oven på.
Efter ca.3 minutter kommes en håndfuld persille på igen og fisken vendes og steger færdigt.
Smørret og persillen der er på panden kommes oven på retten når der serveres.

Capunti

Pasta:
Jeg kommer ikke salt i dejen men i koge vandet.
Ingen æg? Nej så svulmer de bare lidt op under kogningen (som i øvrigt er ca. 2 minutter, til de første kommer op til overfladen)

Bland dejen sammen til en fast dej, juster evt. med lidt vand hvis den er for tør.
Lad den hvile på køkkenbordet en times tid.

Rul pastadejen ud i lange pølser og skær den i ca 2 cm stykker.
Men den kniv trækkes de hen over køkkenbordet til en lille oval pasta der ligesom lukker sig om sig selv (svært at beskrive – se billede).
Jeg bruger en “dims” jeg fandt på et loppemarked en gang for at give dem riller, men det behøves jo ikke.

Citron sovs:
Hvidløg, skalotteløg, citronskal steges uden det tager farve.
Efter et par minutter tilsættes citronsaft, fløde og det koges ind. Citronen er med til at tykne fløden.
Smag til med salt/peber og hvis ønskes friskrevet parmesan.

Rødspætter persille 3

Anret som på billedet

I glasset en Brut Nature Champagne fra Adrien Redon, “Un R de Rein” ren Blanc de Blancs med lidt fad.

Redon

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *