Oksemørbrad med polenta og langtidsbagte tomater

Oksemørbrad med polenta 1

Oksemørbrad tilberedt i ovnen her serveret med stegt polenta.
Polenta smager ikke af så meget i sig selv så den kræver en god sovs.

4 personer:
Et stykke oksemørbrad på 800-1000 gram
300 gram groft polenta-/Majsmel
50 gram smør
Hakket purløg
1 håndfuld friskrevet parmesan (kan udelades)
10 små tomater
Sovs:
1 håndfuld kantareller friske eller 15 gram tørrede
1/2dl balsamico
1 dl portvin
5 dl kalve eller oksefond

Oksemørbrad med polenta 2

Oksemørbrad:
Giv stegen en stegeskorpe på en varm pande med lidt olie.
Kom den i ovnen ved 180 grader til en kernetemperatur på 56-57 grader
Tag den ud og lad den hvile 10 minutter.

Tomaterne er bagt i ovn 2-3 timer ved 100 grader til de er indtørret men ikke helt tørre.
Tomaterne er vendes i god olivenolie og hakkes i grove tern

Polenta:
Kog 1 liter vand op og rør majsmelet i under omrøring.
Kog stille og roligt under stadig omrøring og juster evt. med mere vand. Koges ca. 20 minutter.
Polentaen skal være godt tyk når den er færdig og derved også i risiko for at brænde på, så rør hele tiden.
Når polentaen er færdig røres smør, ost og purløg i.
Så kommes polentaen i et fad smurt med olie og stilles på køl.
Når den er helt kold kan den skæres i ønsket størrelse og steges kort på en varm pande i lidt olie.

dehydrerede-kantareller

Kantarel sovs:
Jeg bruger her kantareller som er tørret sidste år og gemt på glas – se her hvordan 
Kantareller renses. Hvis de er tørre skal de ligge en halv time i lunkent vand.
Steg kantareller på en pande i lidt smør/olie
Kog balsamico og portvin ind til det nærmest er en sirup og kom fond på.
Kog fonden ind til ca. 2 dl, kom de stegte svampe i og pisk så kolde smørtern i.
Smag til med salt/peber.

Oksemørbrad med polenta

Anret:
Kom et stykke stegt polenta på en tallerken og en skive kød ved.
Kom svampesovsen over og pynt med lidt grønt.
I glasset en dejlig moden Bordeaux – Château Beychevelle 1986 Saint Julien

Beychevelle 1986

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *