Simre mad….uhm. Let at lave og smager altid godt
Jeg havde en dejlig ung lammebov liggende, så det var jo indlysende at lave en simre ret.
4 personer
Lammebov – ca. 1,5-2 kg
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 flaske rødvin
Bulgur
Persille
Stegte svampe – her tørrede kantareller
2 kviste timian
2 små rødløg
3 Gulerødder
Fennikelfrø (kan udelades)
2 dl bulgur
Persille
4 forårsløg
1 lille chili (eller tørret)
1 tsk hvidvinseddike
1 citron
Lammekødet:
Giv lammekødet en god stegeskorpe i en gryde der kan tåle at komme i ovnen.
Kom løg, hvidløg og gulerod ned i og steg dem med.
Kom en flaske rødvin på og top evt. med vand.
Kom låg på og sæt i ovnen ved 180 grader i ca. 2,5 time
Tjek indimellem om der er væske nok
Tag kødet op og pil det fra ben.
Sigt kogelagen og kog den evt. lidt ind og pisk nogle klatter smør ned i.
Kom kødet tilbage i sovsen
Kantareller: Hvis de er tørrede skal de lige overhældes med lunken vand og stå en times tid
Steg i smør sammen med timian.
Bulgur – overhæld med kogende vand og lad det trække 20 minutter.
Når de er færdigstegt vendes bulguren i sammen med hakket forårsløg, hakket persille, de stegte kantareller.
Smag til med chili, hvidvinseddike, citron, salt/peber.
Gulerødder kogt al dente, vendt i smør og fennikelfrø.
Rødløg flækkes og tilberedes på skærefladen på panden til mørt og sort på skærefladen.
Anret som på billedet
I glasset en Garnacha fra Madrid, Las Moradas de San Martin, “La SABINA” 2010