Torsk med friske kantareller og hjemmelavet pasta

Torsk med kantareller

Kantareller er i sæson lige nu (august) og en af de svampe der ikke er til at tage fejl af.
Her frisk plukkede svampe til retten og resten tørret til brug senere.

Jeg serverer svampene med et stykke torsk og lidt hjemmelavet tagliatelle som her laves uden maskine, så alle kan være med.

Kantareller 2

4 personer
2 store håndfulde kantareller
1-2 dl fløde
1 citron
2 kviste timian
2 håndfulde spinat
1 fed hvidløg
Muskatnød
4 torskefileter a ca. 100-150 gram
Tagliatelle (evt. hjemmelavet)
Hjemmelavet Tagliatelle: 200 gram mel, 2 æggeblommer, 1 spsk olie og lidt vand
Pynt – her Broncefennikel men andet kan bruges f.eks. brøndkarse

Torsk med kantareller 2

Torsk:
Drys torsken med salt og sukker og sæt på køl nogle timer.
Steg den i masser af smør til den er lun i midten og skiller i flager.
Dryp citronsaft på før servering

Spinat: Skyl spinaten og damp den i det vand der hænger ved, kom også et knust fed hvidløg og en klat smør i.
Smag til med revet muskatnød når det er færdigdampet efter 1-2 minutter.

Kantareller:
Børst dem rene, undgå at bruge vand.
Steg dem på en tør pande til de ikke afgiver mere vand og kom så smør og timian på.
Steg videre nogle minutter og kom så fløde på.
Steg til fløden tykner og smag til med salt/peber og citronsaft.
Fjern timian kvistene.

Tagliatelle

Tagliatelle:
Købe: kog efter posens anvisning.
Hjemmelavet: ælt ingredienser til en fast dej.
Pak den i køkkenfilm og lad hvile 1 time på køkkenbordet.
Del den i 2-3 stykker og rul tyndt ud.
Rul dejen sammen til en “pølse” og skær den i tagliatellestørrelse (ca. 1 cm)
Koges ca. 1-2 minutter.

Pastaen vendes efter kogning i svampecremen

Anret:
Kom pasta/svampe på en varm tallerken.
Kom spinat og fisk på og pynt med broncefennikel

TIP:
Tørring af kantareller. Tør dem i ovnen ved 50-60 grader i 12-14 timer
Hvis de er store skal de tørre længere eller skæres i flere stykker på langs.
De skal tørre HELT ellers rådner de. Hvis de er helt tørre kan de holde helt frem til næste sæson.

Har du en dehydrator kan man tørre dem ved 40-45 grader i ca. samme tid da der blæser luft over dem hele tiden.

Kantareller 1

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *