Pandestegt havtaske med fennikel og beurre blanc

Havtaske med fennikel 3

Dette er en let ret at lave med et minimum af ingredienser.
Hvis havtaske ikke lige kan skaffes kan anden hvid fisk bruges.

4 personer
1 lille havtaskehale på ca. 400 gram
1 Fennikel
2 blodgrape
Smør
Pynt broncefennikel eller dild

Havtaske

Havtaske:
Skær fileterne af og fjern hinder, eller få fiskehandleren til det.
Drys med salt og sukker og sæt på køl i min. 2 timer
Skyl fileter og dup dem tørre med køkkenrulle
Vend dem i mel og steg dem i rigeligt smør til de er lune i midten (tjek med lille kniv eller kødnål)
Under stegningen øses stegesmørret over fisken.

Havtaske med fennikel 2

Fennikel:
Skallen af den ene grape rives ned i en gryde.
Kom en spsk smør og 2-3 spsk vand i også.
Skær fennikel meget tyndt, lettest på mandolin.
Damp fennikel i gryden til den er al dente.

Havtaske med fennikel

Beurre Blanc:
Riv skal af en grape og pres saften af begge grape.
Kom det på en pande og kog den ned til 1/3 og tag panden af blusset.
Pisk nu kolde smørtern i til saucen tykner lidt.

Anret:
Kom fennikel på en varm tallerken (varm ellers stivner beurre blanc hurtigt)
Kom beurre blanc på og fisken oven på.
Pynt med broncefennikel.

I glasset en dejlig tør og frugtig extra brut champagne fra den altid fremragende Ulysse Collin.
Her hans Les Roises som er en Blanc de Blancs.

Ulysse collin

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *