Insalata caprese – inde i en kugle mozzarella

Insalata caprese 2

Som det Italienske flag – altså skal der være rødt, grønt og hvidt.
Røde tomater, grønne basilikumblade og hvid mozzarella.

Dette er absolut en lidt mere besværlig måde at serverer denne salat, men sjovt inslag i en menu.

Lad mig straks indrømme at dette kræver en smule øvelse.

Insalata caprese 3

2 personer
125 gram god mozzarella
6 små tomater
1 dusk basilikumblade
1 blad husblas
God olivenolie
Grønt til pynt, her olivenurt, et basilikumblad kan også bruges
Drys på top er brændt hvidløg – kan udelades. SE HER HVORDAN 

Insalata caprese 7

Salaten:
Skær alle tomater i 4 både og skær kerner fra.
Skær dem i små tern og bland dem med lidt olie og krydr med salt/peber

Læg husblas i blød i koldt vand
Basilikum blade blendes lidt sammen med 1 spsk vand og lidt olie
Vrid vand fra husblas og smelt det med det vand der hænger ved, over vandbad eller kort tid i mikrobølgeovn.
Bland det med den blendede basilikum og sæt på køl til det har sat sig.
Hak basilikum geleen og bland i tomaterne

Insalata caprese 4

Mozzarella:
Riv mozzarellaen i 2-3 stykker og læg i en skål.
Hæld 70-80 grader varm vand over og sæt skålen i vandbad på ca 70-75 grader.
Mærk på osten, sår den er gennemvarm kan den trækkes uden den går i stykker.
Tag et stykke i hånden og tryk og riv i den til du får en flad plade mozzarella.
Du kan med fordel dyppe den i det varme vand nogle sekunder ind imellem, så det ikke bliver kold og fast.

På midten lægges en skefuld salat og mozzarellaen formes omkring dette.
Når man har en kugle drejes enden af så du har en mozzarella kugle uden åbning.

Kom kuglen i letsaltet koldt vand og søt på køl til den skal bruges.

Insalata caprese 5

Anretning:
Kom en mozzarella kugle på en tallerken og dryp lidt oliven over.
Her river jeg lidt brændt hvidløg på og lægger et par olivenurt blade på.

Kan serveres som selvstændig forret eller som tilbehør til et stykke kød.
Her serverede jeg den sammen med nogle gode Grissini og en iskold Rosé

Insalata caprese 1

 

Insalata caprese 6

Print Friendly
This entry was posted in Appetizer, Eksperimenter, Midt mellem retterne, Teknik og tips and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.