Rørt tatar kan laves på mange måder, denne opskrift viser en måde.
Du kan selv blande andet i hvis du ønsker.
2 personer
200 gram okse eller kalve kød. Tyksteg, inderlår eller mørbrad
1 æggeblomme
1 tsk sennep
Frisk estragon
Kapers
1 skalotteløg
Mayonnaise (køb eller lav selv)
Syltede rødløg (1 rødløg, 1 dl eddike, 1 dl vand, 100 gram sukker)
Syltede agurker eller cornichoner
Daggammelt rugbrød
Tatar:
Halvdelen hakket fint med kniv, anden halvdel blendet med stavblender.
Rørt kødet sammen med sennep, æggeblomme, hakket estragon, fin hakket skalotteløg, hakket kapers.
Smag selv hvor meget kapers, estragon og løg du vil have i.
Kartoffelchips:
Skær et par små kartofler i tynde skiver, nemmest med mandolinjern eller en tyndskræller.
Læg dem i vand nogle timer (skift vandet efter en halv time)
Dybsteg dem til de er gyldne og læg dem på fedtsugende papir.
Drys først med salt umiddelbart før servering ellers bliver de bløde.
Mayonnaise – se her hvordan
Bland hakket estragon i mayonnaisen
Rugbrød:
Skær i så tynde skiver som muligt og bag dem i ovnen ved 180 grader til de er sprøde (ca. 8-10 minutter)
Syltede rødløg:
Skær rødløg i både og skil lamellerne fra hinanden.
Kog lagen op og hæld over. Bedst hvis den kan stå nogle timer eller en dag på køl.
Anret:
Læg tatar på en tallerken, brug evt. en udstikker hvis du har.
Stik kartoffelchips ned i tataren.
Anret syltede rødløg, kapers, syltede agurker rund om.
Slut af med små klatter estragon mayonnaise
i Glasset: Chateau Pichon Longueville Comtesse De Lanande 1981