Sous vide vandbad 10 liter fra Grant

Grant

Sous vide vandbad 10 liter fra Grant

Jeg snakkede med Mads fra Foodcare.dk  som spurgte om jeg havde lyst til at prøve det nye sous vide kar fra Grant.
Det synes jeg kunne være sjovt.
Jeg har haft sous vide fra da man brugte en PID-crontroller og en riskoger over nogle larmende cirkulations enheder til forskellige kar.
Men de sidste år har jeg brugt det jeg havde og ikke rigtigt se om der kom noget nyt.

 

Ved første øjekast er dette et rigtigt flot kar, og med en styreenhed på midten.

Grant 2a

Det er plug and play, åbne æsken sæt karet til strøm.
Fyld op til 10 liter vand i.
Der er to trykknapper, en for tid og en for temperatur.
Det er så let at hvis man kigger i brugsanvisningen er det fordi man keder sig.

Tryk på temperatur knap og drej på den midterste knap til ønsket temperatur er på display, tryk igen på temperaturknap og den starter.
Der vises så et lille rødt skilt i øverste venstre hjørne.
Hvis man ikke indstiller tiden så varmer den kontinuerligt.
Hvis man f.eks. ønsker 2 timer trykker man bare på knappen til venstre og drejer på midterste knap til ønsket tid og tryk igen på venstre knap.

Grant 1

Grant er et engelsk mærke og bliver også produceret i England.
Grant står normalt for høj kvalitet og jeg synes også denne udmærker sig ved at ose lidt af luksus.

Flot design og enkel betjening.

Detaljer som et todelt låg med drypkant. Jeg har en anden hvor der bare er låg og der er altid en lille sø af kondens når jeg bruger den.

Tilbehør er en rist med to håndtag så man kan løfte emnet op når det er færdigt og en indsats med 5 inddelinger til poser så de ikke ligger oven på hinanden.

tilbehør

Men skal vi ikke lave et par retter for at se om det virker.

Jeg vi lave en forret og en hovedret hvor så meget som muligt laves sous vide.

For at det ikke skal blive for let vil jeg lave kartofler ved 84 grader i 1 time, persillerødder i 50 minutter også ved 84 grader.
Kødet giver jeg 3 timer ved 57 grader og endelig fisken 22 minutter ved 48 grader.

Den opmærksomme vil nu antyde et lille problem. Vi kan ikke lave det hele samtidig og vi skal have fisken først men gider ikke vente 3 timer på næste ret.

oksetyksteg sous vide 1

Jeg gør således:

Lang tid før eller dagen før laver jeg kartofler og persillerødder.
Persillerødderne smider jeg i 10 minutter efter kartoflerne så de er færdige samtidig.
Når de er færdige køler jeg poserne hurtigt ned i iskoldt vand og lægger på køl.

Kødet laver jeg også før, og køler det ned i isvand.

En halv time (22 minutter for denne fisk) før der skal spises, sætter jeg sous vide badet på 48 grader og nedsænker fisken i badet.
Når fisken anrettes skruer jeg op på sous vide badet til 56 grader – for vi ikke skal vente tager jeg et par liter vand op og erstatter det med kogende vand, så 57 grader rammes hurtigere.

Samtidig med fiskeretten serveres og man spiser varmes persillerod, kartofler og kød op i det 56 grader varme sous vide bad i ca. 30 minutter.
Så kan der serveres kartofler og persillerod direkte far posen på en tallerken, kødet får stegeskorpe på en varm pande i nogle sekunder.
Sovsen ? Ja den har vi forhåbentlig allerede lavet.

Ovennævnte er et eksempel på at bruge sous vide på en smartere måde.

maskinen over kant b

 

OBS jeg vakuumpakker ikke fisken da den er meget skrøbelig, jeg kommer den i en pose og sænker posen under vandet.
Vandets tryk får luften til at forsvinde og posens kant kan klemmes ind under låget.

Se opskrifterne her:

Hellefisk sous vide 2

 

 

 

 

 

Hellefisk sous vide med rygeostecreme og saltet agurk 

oksetyksteg sous vide 2

 

 

 

 

 

Oksetyksteg sous vide med kartofler og persillerødder 

 

 

 

 

Print Friendly
This entry was posted in Sous Vide, Teknik og tips, Ting og sager, Udstyr and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.