Butamaju – dampede boller med svinekød

steamed buns

Jeg vil anmelde bogen “Kondos Japanske Køkken” Forfatter: Kondo Sasaki og Fotograf: Martin Kaufmann.

For at kunne vurderer en koge bog bør man afprøve nogle af opskrifterne. Enkelte opskrifter kommer her på siden.

Anmeldelsen af bogen– tryk her

Jeg laver 3 af opskrifterne på fjordrejen.dk og afslutter med selve anmeldelsen.

steamed buns 1

Dette er no. 1 af 3
“Butamaju – dampede boller med svinekød” side 56 i bogen.

Kondo skriver at denne opskrift er en japansk udgave af Steamed buns som kendes i hele asien.
Findes på enhver byfest og er også fin i madpakken.

Som andre opskrifter i bogen er dette en super nem og enkel opskrift som smager forrygende.
Danske ganer er måske ikke vænnet til f.eks. den kraftige smag af sesamolie, men giv den en chance.

steamed buns 2

Her i huset blev vi så glade for den at vi har afprøvet vore egen udgave af fyldet og den kommer helt sikkert igen på bordet.

Du skal bruge en bambus damper til denne ret, den kan købes hos den asiatiske købmand og koster næsten ingen ting.

steamed buns 3

4 Personer
Dej:
350 g hvedemel
25 g gær
2 dl lunken vand
1 tsk salt
1½ spsk sukker
2½ tsk smeltet smør
Fyld:
100 g hvidkål
100 g kinakål
40 g porre
125 g champignon
200 g svinekød
1 tsk revet ingefær
1 tsk salt
4 tsk soya
4 tsk sesamolie

steamed buns 4

Dej:
Opløs gær i vandet. Udrør salt, sukker og smør i vandet og sigt melet i.
Ælt dejen og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Fyld:
Kog hvidkål og kinakål i saltet vand, vrid vandet fra kålen og hak det.
Hak porre og champignon og bland det med svinekødet, den hakkede kål og resten af ingredienserne.

Lav bollerne:
Del både fars og dej i 12 dele.
Tryk dejen flad og kom fyld i og form som boller, vær sikker på de er helt lukkede.
Sæt dem i damperen som er beklædt med et stykke bagepapir.
Lad dem efterhæve 20 minutter, pas på de sikke er pakket for tæt da de jo hæver.

Kogning:
Sæt damperen på en gryde i fuldt kog og lad bollerne tilberede 12 til 15 minutter ved fuld damp.

Server dem med soya

Tip:
Ud over opskriften i bogen har jeg afprøvet fyld med svinekød og rejer, det fungerer rigtigt godt.
Prøv selv at lade fantasien og smagsløgene få frit spil.

steamed buns 5

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.