Svampecreme

Svampecreme HEAD

Jeg vil anmelde bogen “Og halsen af en svane” Forfatter: Lone Landmand og Søren Sørøver.

For at kunne vurderer en koge bog bør man afprøve nogle af opskrifterne. Enkelte opskrifter kommer her på siden.

Anmeldelsen af bogen– tryk her

Jeg laver 3 af opskrifterne på fjordrejen.dk og afslutter med selve anmeldelsen.

Dette er no. 2 af 3
“Svampecreme” side 21 i bogen.

En svampecreme med intens svampe smag.

Svampecreme 1

4 personer (forret)
200 gram skalotteløg
250 gram portobello svampe
2 fed hvidløg
1/2 dl rom
1/2 tsk friskkværnet peber
2 dl god okse- eller grøntsagsbouillon
1/4 l piskefløde
50 gram smør

Svampecreme 2

Snit svampe og løg meget fint.

Varm en stor pande grundigt op og smelt smørret, når det begynder at brune let kommes svampene på.
Svampene skal stege og ikke koge, hvis de begynder at koge skal man koge vandet fra til de begynder at stege igen.
Krydr med peber.
Når svampene er ved at være gyldne kommes løgene på og bruner med.

Hele hemmeligheden ved retten er at denne blanding skal syde, boble og brune i lang tid (ca. 15 minutter)
Uden at brænde på.

Svampecreme 3

Kom rom på ved høj varme og sæt ild til dampene. Sluk emhætte imens.

Tilsæt bouillon og hvidløg og kog ind til ca. halv mængde.

Kom over i en gryde og blend med stavblender.

Kom fløden i og kog lidt ind til passende konsistens.

Smag til med salt/peber og evt. lidt cayennepeber.
Tip:
Portobello er fint til denne ret, men man kan forsøge sig med blandinger af svampe.

Hvis man vil drikke vin til retten, vil jeg foreslå en hvidvin med meget syre. F.eks en risling fra Provence eller som her en Anjou Blanc.

Bemærkninger:
Man skal lede længe efter en svamperet der smager mere intens end denne ret.
Dette er en rigtig god vinterret som alle der elsker svampe vil være vilde med.

Anjou Blanc

 

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged , . Bookmark the permalink.