Spaghetti all’amatriciana – the original way

Spaghetti all'Amatriciana 1

Hvis man ønsker at lave den helt originale spaghetti all’amatriciana vil jeg prøve at beskrive hvordan.

Ja det er en simpel og let ret at lave, men ofte gør man det anderledes end den originale opskrift.

Det eneste der er sikkert er at man ikke bruger løg, hvidløg og peber i retten.
Så er der lidt uenighed om resten.

tomater

Tomater:
Nogle bruger lidt chili, det bruger jeg også da tomater i Danmark ofte ikke er på Italiensk niveau og trænger til lidt pift.
Køb helst en dåsetomat af en lidt bedre kvalitet end de billigste f.eks. MUTTI eller Coppola (koster kun ca. 5-6 kr mere).
Bedst er de hele flåede da man bruger de bedste til det og resten til f.eks. knuste tomater.

Guanciale

Bacon/Pancetta/Guinciale:
Bacon er heller ikke at finde i denne ret men noget der heder Guinciale som er lidt som Pancetta (som så også i en snæver vending kan bruges)
Guinciale ikke røget og er federe end bacon, så nogle smider lidt af fedtstoffet ud efter det er stegt.

Guanciale 2

Pasta:
I Amatrice bruger man spaghetti og ikke som flere steder i Rom hvor man ser Bucatini eller endda rigotoni.

Spaghetti all'Amatriciana 2

Osten:
Der bruges ikke parmesan (komælksost) men Picorino di Amatrice (fåremælksost).
Men den er svær at finde så en Picorino Romano er fint.

Spaghetti all'Amatriciana 3

Sjov:
En kok i Italiensk masterchef brugte hvidløg i sin spaghetti all’amatriciana,
og det medførte en anmeldelse til politiet fra borgmesteren i Amatrice. For så er det ikke spaghetti all’amatriciana.
Man spøger ikke med mad i Italien.
Ja ja – hvis man nu føler man gerne vil have hvidløg i så skal man da bare gøre det, men sjovt at vide hvordan den originale er lavet.
Så den originale Spaghetti all’amatriciana er:
4 personer
400 gram Spaghetti
150 gram Guanciale (Hvis du ikke kan få fat i det kan Pancetta bruges)
1 god dåsetomat (…eller hvis du lige er i syd Italien så brug gerne friske tomater)
½ rød chili (kan udelades og diskuteres)
1 lille glas tør hvidvin
50 gram Pecorino di Amatrice (her mener jeg godt man kan bruge den Picorino man kan få fat i)

1. Spaghetti koges al dente efter anvisningen på posen.

Imens:
2. Guanciale steges (al/lidt af fedtet hældes fra), hvidvin og lidt chili tilsættes og vinen koges næsten væk.

3. Tomaterne knuses mellem hænderne og kommes op til det stegte Guanciale og koges lidt ind.

4. Den kogte spaghetti tages op af vandet og vendes i tomatsovsen. Juster konsistens med pastavandet.

5. Server straks og kom revet Perorino over

Spaghetti all'Amatriciana 4

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.