Langtidsstegte andelår med stegte bønner og tortillas chips

and med stegte bønner 1

Denne ret består af mange forskellige ingredienser, det gær det lidt sjovt at man ikke umiddelbart kan overskue retten men nysgerrigt spiser sig gennem de forskellige lag.
Andelårene giver retten en dybde. De fleste ville nok bruge kylling men gør jeg den tjeneste at prøve med andelår.

Her serveres lårene med b.la. Refried Beans, Refried betyder ikke at bønnerne steges 2 gange, de koges først og steges bagefter.

and med stegte bønner 3

4 personer
4 andelår
2-3 stilke rosmarin
4 laurbærblade
1 dåse Pintobønner (eller køb tørrede og kog dem selv)
1 fed hvidløg
½ tsk. stødt spidskommen
En anelse chili pulver
1 lime
1 Rød peber
Olivenolie
1 citron
2 Avocado
12 tomater
Evt. grønne tomater og sukker.
4 tortillas

langtidsstegt and 1

Andelårene:
Kom andelårene i et ildfast fad. Fadet skal ikke være for stort, de skal ligge tæt.
Drys med salt. Kom rosmarin og laurbærblade på, samt evt. oregano.
Kom en spsk. olie over, resten af fedtstoffet komme når andelårene smider fedtet.
Sæt det i en ovn ved 150 grader i 2 ½ time til lårene er meget møre.
Lad dem køle lidt af så man ikke brænder fingrene. Pluk lårene for kød.
Hæv temperaturen i ovnen til 220 varmluft og sæt lårene ind i ca. 10 minutter for at give dem en god farve og sprødt skind.

and med stegte bønner 2

Refried beans:
I en gryde med lidt olie kommes bønnerne i og steger lidt sammen med et presset fed hvidløg.
Efter nogle minutter moses bønnerne – lettest med en kartoffelmoser ellers brug gaffel/piskeris
Kom en smule vand og saften af en lime i så de ikke brænder fast og krydr med salt, chili og spidskommen.

stegt rød peber

Rød peber:
I ovnen grilles en rød peber ved fuld varme så den bliver helt sort. Den skal være brændt godt sort.
Kom den i en plastpose til den er afkølet. Med fingrene nulres al de sorte af, sker ikke noget ved der sidder lidt.
Skær stilk/frøstokke og kerne fra og skær den i strimler.
Mariner strimlerne i olivenolie med revet citron skal og saften fra citronen.

 

Avocado:
Flæk dem og fjern sten. Skær dem i skiver og pensl med den olie/citron vi lavede til de røde pebre.
Citronen og olien gør at avocadoen ikke bliver iltet og brun.

Røde tomater: Skæres i mindre stykker

Grønne tomater: Skær dem i tykke skiver. Kom sukker på en pande og når sukkeret er smeltet og blevet lysbrunt kommes en lille klat smør på.
Steg tomaterne i denne karamel.

Tortillas chips:
Skær tortilla ud i små trekanter og steg dem sprøde i lidt olie på en pande.
Når de efter nogle minutter er sprøde og gyldne lægges de på køkkenrulle.

Samling af retten:
I bunden kommes stegte bønnemos, oven på modne tomater, så plukket kød fra andelår, marineret rødpeber og stegte grønne tomater
Ved siden af kommes avocado og et par stegte tortilla “chips” stikkes ind.

and med stegte bønner 4

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.