Tarte Tatin med kanel is og hjemmelavet cremefraiche sifon

Ville lave en æblekage og elsker Tarte Tatin. Den er nem og smager rigtig godt. Serverer den normalt mascarpone til, men vil denne gang gerne have lidt kold is til. Æble og kanel passer godt sammen så det bliver en kanel is.

Men det bliver lidt brunt i brunt så vil friske det lidt op med cremefraiche og den er let at lave selv.

 Cremefraiche : ½ liter piskefløde og ½ dl kærnemælk blandes sammen. Kærnemælken bruges som syrevækker og efter 1-2 dage ved stuetemperatur er der cremefraiche. Man skal rører i det 2-3 gange pr døgn. Jeg plejer at have det i en lufttæt beholder som jeg bare ryster lidt.

 

Så kommes cremefraichen på en sifon og 2 patroner N2O på. Alternativt kan det bare piskes.

Is basen er en vanilje is.

3 æg, ½ liter fløde, 2 dl mælk, 150 gram sukker, 1 vaniljestang(korn + stangen)

Det hele kommes i en gryde og varmes op til 84 grader (absolut ikke mere ellers bliver det røræg).

Så sigtes det over i en skål og afkøles. Gerne til næste dag.

Jeg kommer gerne lidt Cremodan  i for at stabiliserer massen, men kan sagtens undværes. Se mere her : Cremodan – is konsistens

Det er en stor portion og kanel is er ikke alles livret uden æblekagen. Så man kan dele portionen i 2.

Den ene kan fryses som den er.

Den anden smages til med stødt kanel. Lav den en anelse kraftigere end man synes da kulden i isen efterfølgende tager lidt af smagen.

Køres på ismaskine eller fryses i fryseren ( rør hver 3.time).

Køres den på maskine efter fryses den i min 4 timer.

 

Tarte Tatin

Æbler 4-6 stk.

150-200 gram sukker

25 g smør

Mørdej eller butterdej

Skræl 4-6 æbler og skær i både.

Smelt sukker på en pande – hvor meget ? Afhængig af størrelse på den Tarte Tatin du laver. Men hvis du tager så meget sukker det dækker panden.

Lad sukker blive brunt men ikke meget mørkt. Tilsæt smør.(ligesom til brune kartofler)

Læg nu æblerne i. På en dekorativ måde eller bare i en bunke.

Lad dem stege med til sukkermassen og æblesaften bliver en sirup. Stadig flydende men boblerne hænger lidt sammen.

Køl lidt af og kom dejen på. ”Put” dejen ned i siderne på panden. Lav lidt lufthuller med eg gaffel eller kniv.

Kommes i ovn til dejen tager farve – ca. 25 minutter ved 180 grader.

Tag den ud og køl lidt af og vend den på en tallerken. PAS PÅ varm sukker er ikke at spøge med. Men venter du til den bliver kold er der risiko for den hænger i panden.

Enlige æblestykker som forbliver på panden tages bare af og lægges på æble tærten.

Kan også laves i forvejen, evt. dagen før. Så køles æblerne ned efter de er tilberedt. Når tærten er kod lægges dejen på. Så lidt sølvpapir på og på køl. Når den skal bruges tages den fra køleskab og sættes i varm ovn.

Print Friendly
This entry was posted in Desserter, Is - Sorbet, Mejeri and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Tarte Tatin med kanel is og hjemmelavet cremefraiche sifon

  1. Pingback: Tarte Tatin med kanel is og hjemmelavet cremefraiche sifon | Madbevægelsen -- danske madblogs