Hasselnøddeis, blåbæris og vaniljeis
Samme is base kan forvandles til flere slags is, kun fantasien sætter grænser.
IS BASE
6 æggeblommer (eller 3 æggeblommer + 2 hele æg)
1/2 liter piskefløde
3 dl sød eller letmælk
150 gram sukker
1 stang god vanilje
2 gram cremodan is konsistens (kan sagtens udelades
Skrab korn ud af vaniljestang og bland med lidt sukker, så er det lettere at rører ud i isen.
Kom det hele i en gryde (også den tomme vaniljestang – men ikke cremodan ) og varm op til 84 grader under konstant omrøring.
Det må ikke komme over 84 grader (brug stegetermometer) da ægget så vil koagulerer (blive til røræg)
Hæld det i en skål og pisk evt. cremodan i.
Lad det køle af. Bedst hvis det trækker til næste dag.
Passer det gennem en si.
Ismaskine:
Kør det på en ismaskine.
Uden ismaskine:
Kom det i en stor frysepose og læg det i fryseren.
Ælt posen hver halve time indtil det er som tyk softice.
Så kan vi tilsætte forskellige smage.
HASSELNØDDEIS:
Jeg bruger en hasselnøddecreme som består af 100% hasselnødder (Nutella har ca. 13 %)
Kom et par spsk. oven på isen og rør den ned i isen.
BLÅBÆRIS: (eller andre bær):
Kog 2 dl frosne blåbær med ½ dl vand og 1 dl sukker
Køl det af og rør i isen
Prøv med havtorn, jordbær, hindbær
Lav selv HAVTORN SIRUP – SE HER HVORDAN
En genvej er at bruge en god marmelade.