Havtaskekæber, caviar på kålrabi

Havtaske kæber 2

Kålrabi forbindes oftest med kreaturfoder, men er faktisk en dejlig spise.
Jeg synes den søde smag er godt sammen med hvid fisk.

Havtaske kæber 4

4 Personer
1 Lille kålrabi
2 Store (eller 4 små) havtaskekæber
4 Bjørnekrebsehaler (eller jomfruhummerhaler)
30 gram caviar (kan udelades eller erstattes med stenbiderrogn)
Et par kviste timian
Dild
Smør
Enoki svampe
1 citron
Her har jeg også brugt ærteskud til pynt og lidt dildolie i smørret -men kan udelades

Havtaske kæber

 

Fisken:
Fjern hinden hvis fiskehandleren ikke allerede har gjort det.
Drys med salt og sukker og sæt på køl nogle timer.

Vend kæberne i mel og steg dem i smør/olie til den er lun i midten – tjek med kødnål.
Den skal have ca. 3-4 minutter på hver side, men afhænger af tykkelsen.

bjørnekrebs

 

Bjørnekrebs haler:
Klip dem op og fjern skal.
Drys med salt/sukker og sæt på køl nogle timer.
Steg dem på præsentationssiden ca. 1 minut og vend dem og steg 30 sekunder.

caviar

Kålrabi:
Skræl kålrabien og skær den i ½-1 cm tykke skiver.
Pensl med olie og drys med timian.
Sættes i en 190 grader varm ovn til det er mørt – ca. 20 minutterHavtaske kæber 3

Anret:
Kom en skive kålrabi på en tallerken og kom hakket dild oven på.
Placer fisken oven på og krebsehalen ved siden af.
Drys med salt
Kom smeltet smør med citron i bunden. (og lidt dildolie måske)
Anret friske enoki svampe og pynt med dild eller ærteskud.
Til sidst kommes en lille skefuld caviar på, hvis man synes :-)

I glasset:

Paul Déthune ”Cuvée l´Ancienne” 2007 Grand Cru – 50% pinot noir og 50% chardonnay.

Dethune

 

 

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.