Dampet Krondyrrulle ala Halloween – en Electrolux blogger udfordring

krondyr halloween 1

Jeg blev indbudt sammen med 8 andre bloggere til at deltage i en Electrolux madbloggerstafet med temaet ’Vild dampet’
Benspændet er at vi bliver inddelt i 3 hold og skal arbejde sammen om at sammensætte en menu…MEN vi må ikke snakke sammen.

krondyr halloween 2

Det hele bliver afgjort hos Timm Vladimir og hans kokketeam sidst i januar 2016, hvor bedste menu bliver kåret og også bedste ret.
Vi skal så i køkkenet med Timm og lege.

Vi vælger en “hemmelig” ingrediens og sender den til den næste i rækken. Så jeg skulle sende til Klidmoster.dk og jeg fik min opgave af Rigeligtsmør.dk

MIN HEMMELIG INGREDIENS: Hasselnødder

En pose hasselnødder fra Martin

En pose hasselnødder fra Martin

Så en forret/hovedret eller dessert med HASSELNØDDER – VILD og DAMPET.

Jeg lavede en dessert sidste år så denne gang laver jeg en hovedret.

Jeg synes at når oplæg var dampet ville jeg dampe så meget som muligt også kødet.

Da det nu er vildt sæson og snart Halloween, kunne jeg jo prøve at bruge det tema.

hasselnødder

4 personer
1 krondyr filet 400 gram
2 Håndfulde friske hasselnødder
1-2 spsk. olie (her en valnøddeolie)
1 spsk. flydende honning
Skovsyre (kan udelades)
8 perleløg
8 Brombær
2 bagekartofler
1 dl rødbedesaft
1 tsk. agar-agar
1 Lille Hokkaido græskar
4-5 spsk. Smeltet smør
Syltede svampe:
Små kejserhatte (eller andre svampe)
2 kviste timian
1 dl sukker
1 dl vand
1,5 dl æbleeddike
1 skalotteløg i skiver
2 fed knust hvidløg

Krondyrrulle

Krondyrrulle:
Start med at knuse hasselnødderne i en morter.
Når de er godt knuste kommes olie i for at få en homogen masse der kan smøres ud over kødet.

“Åbne” fileten. Skær ind i siden så du får en stort fladt stykke kød. Bank evt. med kødhammer.
Kom salt og peber på og fordel hasselnødde massen og rul sammen. Bind med snor eller brug kødnåle.
Damp i gryde, ovn eller bambus”ting” til en kernetemperatur på ca. 57 grader

Ved servering skæres der i 5-6 cm stykker som pensles med honning og drysses med skovsyre.

Krondyrrulle 2

Tivoli kartofler:
Fandt på denne måde at serverer kartofler på for lang tid siden og synes det lignede en tivolistang.
Brugen af agar-agar betyder du kan opvarme kartoflen før servering til 55 grader uden det smelter.

1 dl rødbedesaft koges op og der piskes 1 strøget tsk. agar-agar i og koger i ½ minut.
Hældes ud på silikonemåtte, stryges tyndt og køler af.

Udstik kartofler med en kerneudstikker og damp dem i ca. 8-10 minutter.
Rul rødbedegele omkring kartoflen.

amager kartofler

Hokkaidocreme:
Skær skal af hokkaido og fjern kerner. Damp stykker af hokkaido i ca. 8-10 minutter.
Blend stykkerne sammen med smeltet smør til en lind konsistens.
Kom cremen gennem en finmasket sigte og varm den lidt op før servering.

Tag evt. en melonudstikker og lav små halloween hoveder – dampes sammen emd det andet.

damp

 

Syltede svampe:
Rens svampe og kom i rent glas.
Kog de andre ingredienser sammen og køl af til lunke,
Hæld væsken over svampene og sæt på køl til næste dag.

syltede svampe

Perleløg og brombær:
Vask brombær.
Kog perleløg 2-3 minutter

 

Anret:
Med en bagepensel pensles en bane på en tallerken.
I den ene ende placeres kødet og det andet fordeles på banen.
Kom evt. et par friske hasselnødder på også.

krondyr halloween 3

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Dampet Krondyrrulle ala Halloween – en Electrolux blogger udfordring

  1. Pingback: Vinder af Electrolux Madblogger stafet 2016 - "Vildt Dampet" - Fjordrejen.dk - FJORDREJEN.DKFJORDREJEN.DK