Stegt Pighvar med peberfrugt og pekan smørsauce

Pighvar 2

Dette er en ret som hurtigt kan laves og kræver ikke mange ingredienser

4 personer
4 pighvar fileter a 150 gram
Hvedemel
Smør
Pekan nødder eller valnødder
1 citron (økologisk)
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
Koldpresset raps olie eller Olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk. honning

Peber

Fisken:
Drys begge sider med salt og sukker og sæt på køl nogle timer.
Tag den ud, ven den i hvedemel og steg den på præsentationssiden et par minutter.
Vend den om og steg den færdig 2-3 minutter på den anden side.
Krydr med salt og peber og dryp med citron.

Peberfrugter:
Rist dem over åben ild, grillen eller under grillen i ovnen.
De skal blive sorte over det hele.
Når de er sorte kommes de i en plastpose til de er kølet af.
Tag den afkølede peberfrugt ud og fjern de meste af den sorte skal.
I en skål kommes olie, honning og et hvidløgsfed skåret i tynde skiver.
Peberfrugterne skæres op og kerner fjernes. Skær i strimler og mariner i olien.
Helst til dagen efter men mindst et par timer.

Peber 2

Smørsauce:
Kom en klat smør på en pand og varm op.
Når smørret bruser og begynder at blive lyst brunt kommes saften og skallen af en 1/2 citron på.
Derefter kommes nødderne i.

Anret som på billedet

Pighvar 1

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.