Côte de Boeuf sous vide med gnocchi og kantareller

Cote de Boeuf sous vide 6

Côte de Boeuf tilberedes her sous vide men viser også lige den mere almindelige tilberedning også.
Her serveret med gnocchi og lidt revet frisk trøffel. Men det er kun forslag.
Kan sagtens erstattes af f.eks. en klassisk pommes frites eller andet.

Cote de Boeuf sous vide 3

4 personer
Côte de Boeuf 1200 gram
Gnocchi – køb færdige eller lav selv – SE HER
Kantareller
4 gulerødder
2 løg med top
Sauce: 1 skalotteløg, 1 glas rødvin, 3 dl kalve/okse fond, 25 gram smør
Evt. trøffelolie og frisk trøffel
Pynt : her skovsyre, ellers f.eks. brøndkarse, ærteskud…

Cote de Boeuf sous vide 1

Côte de Boeuf Sous Vide:
Vakuumpak bøffen og tilbered den ved 57 grader i 3 timer
Pak den ud og tør den af med køkkenrulle.
Pensl med olie og giv stegeskorpe på grill eller pande

Cote de Boeuf sous vide 2

Côte de Boeuf traditionel:
Tag kødet ud af køleskab et par timer før tilberedning.
Kom salt og peber på og giv kødet stegeskorpe på en meget varm pande.
Kom lidt smør på kødet sammen med estragon og et par fed hvidløg.
Pil de nye løg og læg ved siden af.
Tilberedes i ovnen ved 160 grader til en kernetemperatur på ca. 55-57 grader
Lad kødet hvile 10 minutter før udskæring.

Sauce:
Steg fintsnittet skalotteløg til de er møre.
Kom rødvin på og kog til det næsten er fordampet.
Kom fond på og kog ned til ca 1 dl
Pisk koldt smør i.
Hvis du har trøfler hakkes de og kommes i saucen sammen med smørret.
Smag til med salt/peber

Cote de Boeuf sous vide 4

Gnocchi:
Steg kantareller i smør, når de er møre kommes lidt mere smør på.
Kog gnocchier og vend dem i kantarel/smørret.
Krydr med salt/peber

Gulerod koges al dente

Løg deles i to og skærefladen steges kort på en pande.
Kom 1-2 spsk. vand(eller bedre: fond) på og kom i ovn ved 190 grader til de er møre.

Server som på billede evt. med friskhøvlet trøffel og lidt trøffelolie.

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter, Sous Vide and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Côte de Boeuf sous vide med gnocchi og kantareller

  1. Kristine says:

    Det ser superlækkert ud, og skal helt klart prøves i den kommende weekend. Det ser ud til, at der også er lidt friske krydderurter ved gnocchierne, er det timian eller? :)

    • Erland says:

      Jeg mener at huske det var lidt citrontimian som jeg er lidt glad for. Ellers er salvie helt klassisk sammen med Gnocchi
      /Erland

  2. Eva says:

    Hej Erling, ser helt fantastisk ud. Vil høre om du kan hjælpe mig. Har fået Kiin Kiins kogebog i julegave og vil gerne lave en ret hvor man skal bruge noget der hedder Activa, jeg har søgt på nettet uden held. Ved du eventuelt, hvad det er?

    Med venlig hilsen

    Eva Bonde

    • Erland says:

      Hej. Fin kogebog.
      Activa er b.la. det man normalt kalder KØDLIM.
      Jeg har brugt det da jeg skulle lave nogle små “puder” af to stykker lakseskind jeg “limede sammen”

      Her er et link til noget – der findes forskellige typer
      http://condi.dk/da/product/141/sosa-koedlim-activa-eb–1-kg
      Det er ret dyrt og jeg har kun fundet ét sted i USA hvor de solgte små mængder – 1 kg holder til 1000 åe :-)

      Men prøv at søge på KØDLIM (lyder lækkert) Men det er nu bare et enzym

      mvh
      Erland