And – inderfilet med smørdampet spidskål og hjemmesyltet ramsløg agurk

Inderfilet fra en and er noget af det nemmeste at have med at gøre.
Hvis du ikke kan få inderfilet så køb bryst og skær det i lange strimler.

Her serveres det med smørdampet spidskål og nye kartofler.
Det beviser at man sagtens kan spise and selvom det ikke er jul.

I vort drivhus vrimler det med små agurker, så det var oplagt at sylte dem og serverer dem til anden.

4 personer
100-150 gram and pr.person
Spidskommen
Purløg
Nye kartofler
1 spidskål
Smør
Store forårsløg

Syltet agurk
1 dl eddike
1 dl vand
100 gram sukker
1 spsk (Tørret) ramsløg eller dild eller helt uden

Snit kålen så fint som muligt.
Kom kålen i en gryde med en klat smør.
Damp forsigtigt til kålen er al dente, tager ikke mange minutter.
Kom snittet purløg på de sidste 10 sekunder.

Drys spidskommen på andefileterne og steg dem på en meget varm pande 1 minut på hver side.

Kartoflerne koges.
Vend dem før servering i smeltet smør og snittet purløg.

Flæk løgene og steg dem på skæresiden til de er gyldne og møre.

Syltet agurk:
Denne opskrift kan også bruges til en gang almindelig agurkesalat.
Her bruger jeg små (skole)agurker.
Flæk dem på den lange led, skær dem i kvarte og skrab kernerne ud.
Læg dem i en skål og drys salt over, lad dem stå mindst 1 time.
Skyl saltet af.
Kom dem i glas og drys snittet ramsløg over (eller tørret).
Kog eddike, vand og sukker op.
Hæld det over agurkerne og stil til afkøling.
Er spiselige efter nogle timer men helst til dagen efter.

Jeg laver også et par stykker i en vakuum pose og umiddelbart efter vakuum er de til at serverer.

Hvis du vil lave større portioner agurkesalat ganger du bare opskrift op, den er let at huske (1dl,1dl,100 gram)

Anret:
Kom en skefuld kål på en varm tallerken og lidt af det smeltede smør.
Kom and og løg oven på og kartofler ved siden af.
En agurk som tilbehør og drys evt med mere snittet purløg

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter, Sylte ting and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>