Snacks a la Pasfall


Jeg ville lave nogle snacks og var lidt træt af altid at lave salte mandler og hjemmelavet kartoffelchips selvom det smager godt.

Da Thomas Pasfall havde Munkebo kro fik vi tit nogle maltkiks og stærke valnødder.
Jeg vil lave nogle der ligner men alligevel er et stykke fra Pasfalls opskrift.

De 3 opskrifter dækker snacks til 4 personer.

Maltkiks:

70 gram Rugmel
35 gram Maltmel
2 Æggevider
salt
1/2 dl Sirup

Pasfall bruger ikke maltmel men maltsirup.
Jeg kunne ikke lige skaffe maltsirup så skifter lidt rugmel ud med maltmel og bruger en almindelig mørk sirup.

Rør ingredienserne sammen til en lind dej som i konsistens kan sammenlignes med tyk havregrød.
Hvis den er for tynd kommes mere mel i, hvis den er for tyk justeres med vand.
Smør det tyndt ud over en silikonemåtte og drys med rugmel og salt.
Bages ved 180 grader til kanterne bliver mørke. Tager ca 8 minutter.

Bræk i passende stykker.

 

Hurtige grissini:

Denne opskrift er den samme som til pasta.

100 gram hvedemel
1 æg
salt
1 tsk. olivenolie

Bland ingredienserne og ælt igennem. Rul den ud og skær lange stave.
Kom dem på bagepapir, pensle med vand og drys en god flagesalt på (f.eks. Læsø sydesalt)
Bag ved 180 grader til de er gyldne og tørre (prøv at brække et stykke af og vurder) Bagetid ca. 10 minutter.

Stærke valnødder:
Jeg vender valnødderne i en tsk. vand så de holder krydderiet bedre.
Jeg drysser med salt og røget paprika (kan stærkt anbefale Mill Mortars røgede paprika)
Smag på paprikaen, hvis den ikke er stærk nok så tilsæt lidt chilipulver.
Bag valnødderne i ovnen ved 170 grader til de er gyldne. tager ca. 20 minutter.

Aïoli:
Maltkiks og grissini smager fantastisk med lidt Aïoli som giver den søde kiks og tørre grissini lidt modspil.
Aïoli er en mayonaise med hvidløg.

1 pasteuriseret æggeblomme
1-2 dl olivenolie
1/2 tsk Dijon sennep
1/2 tsk hvidvinseddike
Salt og peber
1-2 fed hvidløg

Normalt laver man en mayonaise med smagsløs olie, men til en Aïoli bruger jeg olivenolie.
Alle dele skal have stuetemperatur (ca.)

Pisk æggeblomme med sennep, eddike, salt og peber.
Mens der piskes dryppes forsigtigt lidt olie i. Fortsæt sådan til du kan se mayonaisen hænger sammen.
Så kan du hælde olien i mayonaisen i en tynd stråle.
Stop når du har ønsket konsistens.

Pres et fed hvidløg i og sæt på køl. Smag til efter nogle timer og juster evt. med mere hvidløg.

Print Friendly

Prøv også disse

This entry was posted in Appetizer and tagged . Bookmark the permalink.

2 Responses to Snacks a la Pasfall

  1. Mette says:

    SUPER gode ideer.

    Dem vil jeg absolut have på repertoiret næste gang, der skal være gæstebud her i huset!

    • Erland says:

      Specielt maltkiks var gode, smagte lidt sødt pga. sirup og fungerede perfekt saammen med Aïolien.
      valnødderne var også et godt alternativ til de evige mandler.

      grissini kan laves bedre – men denne var så let at næste gang jeg laver pasta så laver jeg også lige grissini af det dej som altid bliver i overskud :-)

      /Erland