Øl braiserede kalvekæber

Jeg laver ofte svinekæber når sommertiden er forbi. Nedenstående opskrift kan også bruges til svinekæber.

Men “Caroline” havde kalvekæber – så der var ingen tvivl, det skulle jeg have. Billige udskæringer er ofte dem med mest smag.
Hvem er “Caroline” ? Caroline er en Fransk odenseaner med en “gårdbutik” midt i Odense. Man får fornemmelsen af at være landet i en af de små spændende butikker vi ser i Frankrig.
Et besøg værd. Odense har ikke mange af den slags oaser, så dem skal man værne om.

Caroline

2 personer

2 kalvekæber ca. 4-500 gram efter afpudsning
1 ALE til braisering – jeg bruger en ALE no.16 (fordi den er GOD)
1/2 liter kalvefond (eller fjerkræfond)
Til braisering:
2 gulerødder, 1 persillerod, porretoppe, persillestilke, løg, et par svampe, et par tomater (eller hvad du nu har)

1 citron
Syltet agurk
Rødbeder
Persille
Kartofler
1 porre
Svampe
Løg


Svits grøntsager (dem til braisering) i en tykbundet gryde.
Tag grøntsager op og svits kalvekæberne. Husk at fjerne hinden på den ene side hvis du ikke har fået slagteren til det.
Kom grøntsagerne i igen.
Hæld øllen på og lad det koge i 15 minutter. Du kan f.eks. bruge en cider hvis du ikke er til øl smagen. Der kommer til at lugte lidt af øllebrød mens det braiserer.
Kom nu fonden på og skru ned så det simre under låg.
Lad det simre 4-5 timer til du næsten kan skille kødet med en gaffel.

Tag kødet op og sigt lagen. Kog lagen godt ned. Du kan evt. jævne med lidt maizena.
Kom kødet i og varm igennem før servering.

Kartoflerne skæres i tykke skiver og vendes i olie. Kom dem i et fad og i 200 grader varm ovn til de er møre.

Porren koges mør og flækkes på langs. Svits skærefladen før servering.

Steg løg og svampe i smør.

Anret:
Læg en porre på en varm tallerken, kom løg/svampe på.
Kom en kalvekæbe oven på og dæk med sovs.
Anret kartofler ved siden af sammen med hakkede syltede agurker og et par syltede rødbeder.
Drys med citronskal og persille.
Server gerne en ALE no. 16 til eller anden fyldig øl.

Bemærkning: MØRT MØRT kød og masser af smag. Utroligt at en kalvekæbe ikke er mere eftertragtet.

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

10 Responses to Øl braiserede kalvekæber

  1. Peter says:

    Brugte den som inspiration. Nr. 16 er ikke kun god i halsen, men også i kæber. Tak!

  2. Søren says:

    Virkelig lækker anretning :-) . Ja, kalvekæber er absolut heller ikke af vejen.
    /Søren

    • Erland says:

      Tak søren – ja jeg kan godt huske din kalvekæbe indlæg med molekylær islæt – frækt at sætte gammel klassisk braisering og molekylær gastronomi sammen :-)

      /Erland

  3. Mette says:

    UHM – hvor ser det lækkert ud.
    Rigtig indbydende og flot tallerken!
    JA TAK!!

  4. Asger Sommer says:

    Hun har haft svært ved at få dem hjem på det sidste – noget med at de var afsat til en københavnsk restaurant. Fik mig dog også et par flotte stykker derfra i går :) Tror de skal koges i most og spises med sellerimos. Glæder mig !

  5. Umm lækkert! Det kunne da godt være, at man lige skulle et smut forbi Caroline og hente et par kalvekæber :)