Pulled pork er en oplevelse. Dejlig trevlet mørt kød i en bolle med cole slaw, så skal man være meget veganer for at kunne sige nej tak.
Barbecue Sauce1 dl æble eddike
4 tsk. ketchup
1 tsk. salt
1 rød chili – hakket
1 tsk. Brun farin
Peber
Coleslaw
Halv hvidkål og halv gulerødder – snittet (groft)
1-2 stænger Blegselleri
Mayonaise (hjemmelavet)
Cremefraiche eller drænet yoghurt
sennep
Burgerboller
25 gram gær
Ca. 500 gram hvedemel
3 dl sødmælk
1spsk sukker
1 tsk. salt
50 gram smør
Pulled Pork
Nap en stor nakkesteg og skær den i TYKKE koteletter på ca. 8 cm. – jeg fik 3 stykker ud af den steg jeg brugte. Du kan ikke bruge alm. koteletter da kødfibrene så vil være alt for korte til en rigtig pulled pork.
Spræng kødet i en 8% saltopløsning, 3% sukker – altså 80 gram salt og 30 gram sukker pr. liter vand.
Spræng stykkerne minimum 6 timer – gerne det dobbelte.
Stykkerne tørres af og vakuumpakkes enkeltvis.
Vandbad ved 67 grader i 24 timer.
Efter vandbadet pakkes kødet ud og tørres.
Læg stykkerne på en meget varm grill og brænd dem af på alle sider – Kom gerne lidt røgesmuld på kullene eller et stykke vådt træ fra et frugttræ. Hermed får kødet den autentiske røgede smag.
Hvis du bor på 4 sal og ikke har en altan – så giv den ½ time under ovnens grill så den bliver lidt branket.
Et sidste trick er, at man kan brænde nogle fed hvidløg helt sorte og rive dem hen over stegen – dette giver også tilnærmet grillsmag.
Tag kødet og kom det i et fad.
Skil det af med 2 gafler og bland lidt sauce i.
Barbecue sauce
Det hele blandes sammen og smages til – saucen må gerne være sur/sød og lidt skarp i smagen.
Coleslaw
Snit grøntsagerne.
Bland en dressing af mayonaisen og cremefraichen, smag til med sennep, salt og peber.
Burgerboller
Varm mælken til den er håndvarm – ca. 37 grader
Opløs gær heri og bland resten af ingredienserne i og kør på røremaskine i 15 minutter.
Du kan også ælte i hånden så lang tid du gider. Jo længere jo bedre.
Sæt til hævning 1-2 timer ved stuetemperatur.
Form 8 boller og efterhæv i 20 minutter.
Tryk dem flade med og pensle med sammenpisket æg. Drys evt. med sesamfrø.
Bages ved 190 grader i 12-15 minutter.
Bollerne kan holde sig et par dage inden de bliver for tørre og kan naturligvis også fryses.
Anretning
Tag en bolle og kom lidt sauce i den nederste og kød oven på. Fordel en skefuld coleslaw oven på og så overbollen. Wupti du har en herre burger med smagen af det sydlige USA










Hej Erland.
Jeg har eksperimenteret lidt med sous vide, både på komfuret, og med en riskoger forbundet til en universal termostat. er ikke helt tilfreds med med den termostat da vandbadet svinger med 1 grader under, og 4-5 grader over ønskede temperatur. Jeg vil dog ikke bruge omkring 1000 kr på sådan en PID controller som du har, så fandt en til 130 kr og købte et relæ for 30 kr, på ebay. nu er det bare et lille gør-det-selv projekt at fået det puttet ned i en pæn kasse, så kæresten ikke brokker sig over alle ledningerne
her i weekenden kastede jeg mig ud i Sous Vide. Nakkefilleten fik 24 timer i saltlage (huskede forkert fra din opskrift
). istedet for burgerboller havde kæresten lavet pitabrød som varmt kan anbefales til dette formål
jeg har aldrig nogensinde smagt så saftigt og så mørt, og så smagligt et stykke kød. det var simpelthen fantatisk. og barbecue-sovsen gjorde det hele lidt bedre men den skal bruges i moderate mængder.
jeg var også ret tilfreds med mit PID-system til under 200 kr. dog svingede temperaturen med +- 1 grader, hvilket nok skyldes nøjagtigheden i den termoføler der var med PID’en; den viser kun hele grader.. fandt en PT100 føler med 1/10 nøjagtighed til 30 kr på ebay og håber den kan gøre det bedre…
tak for en rigtig god blog…. glæder mig til noget mere, især med sous vide nu hvor jeg har udstyret i orden
Kristian
Hej. Dejligt at høre andre har samme passion for sous vide.
jeg kiggede også på ebay men besluttede at jeg ikke kunne finde ud af det, derfor købte jeg en færdiglavet.
Havde læst en masse på grillklubens hjemmeside om folk der byggede selv.
fint at høre at man uden den store pengepung kan deltage i sous vide´s vidunderlige vedren.
Jeg har lavet pulled pork i ovnen, den største forskel var at den lige var knap så saftig.
fint du delte din erfaring med os – kom bare med mere efterhånden du får lavet noget.
jeg kommer med mere hen af vejen , men ikke kun….så gider andre en sous vide folkene ikke læse med
/Erland
Hej Erland.
Jeg har eksperimenteret lidt med sopus vide, både på komfuret, og med en riskoger forbundet til en universal termostat. er ikke helt tilfreds med med den termostat da vandbadet svinger med 1 grader under, og 4-5 grader over ønskede temperatur. Jeg vil dog ikke bruge omkring 1000 kr på sådan en PID controller som du har, så fandt en til 130 kr og købte et relæ for 30 kr, på ebay..
så her i weekenden kastede jeg mig ud i Sous Vide Pulled pork og fulgte din opskrift. Nakkefilleten fik dog 24 timer i saltlage (huskede forkert fra din opskrift
). istedet for burgerboller havde kæresten lavet pitabrød som varmt kan anbefales til dette formål.
jeg har aldrig nogensinde smagt så saftigt og så mørt, og så smagligt et stykke kød. det var simpelthen fantatisk. var også ganske tilfreds med mit PID system til under 200 kr. dog svingede temperaturen +- 1 grader, men jeg tror det skyldes at termoføleren ikke er præcist nok og kun måler i hele grader.. har nu bestilt en PT100 føler på ebay som kan måle med 1/10 nøjagtighed.
det eneste jeg fortrød da jeg fulgte din opskrift var at jeg kun brugte det halve af den nakkefillet jeg havde købt… det kunne dog havde været sjovt at tage den anden halvdel og lave den i ovnen og lave blindtest.
tak for en god blog som jeg vil blive ved med at følge.. især når du smider noget op hvor Sous vide indgår!!!
Kristian