Sommer pighvar med æbler og kapers

 

En rigtig flot pighvar med øjne der nærmest stadig kigger. Det kan jeg ikke stå for. Den er ikke gratis og må da også indrømme jeg blev lidt skuffet da jeg begyndte at arbejde med den. Den var fyldt med rogn så den så tykkere ud end den egentlig var.

Ikke køn - men smukke øjne

Men frisk DET var den. Når øjnene står lige op og er super klare er den helt sikkert frisk. Dufter af hav ikke af havnearbejder.

 

Det er sommer og dejligt vejr så retten skal helst være let. Jeg tænker at den ville være god oven på et par æbler. Men for den ikke bliver dessert agtig skal æblerne have lidt kant…..kapers !

2 personer
1 filet delt i 2 – Ja jeg er nærig – vi får kun en lille filet til deling – resten til i morgen
Fond kogt på skrog
Fløde
Kapers
2 æbler
sukker
Æbleeddike
Dild
Lecithin
Rosa peber
 
Ja – da jeg nu var nærig med pighvarren – så flottede jeg mig med 2 x2 østers

 

....et par østers - smagen af hav

Fileter fisken. Koge en fond på skrog.

Fond: skrog dækkes med koldt vand og der tilsættes 1 gulerod, 1 løg, persillestilke, ¼ porre, 1 laurbærblad, 2-3 peberkorn. Kog i 20 minutter og lad stå yderligere 20 minutter. Sigt det og kog væsken ned til 2 dl.

Kom 2 dl fløde i og kog ind til passende konsistens. Så er saucen færdig.

Jeg kommer dog en halv tsk. Lecithin i for at skumme saucen og anrette med skum i stedet for bare at hælde saucen ved. Det bestemmer man selv.

Fisken – fileten saltes med rigeligt salt og lidt sukker. Filmes og sættes på køl i 2 timer.

Steges i halvt smør halvt olie til den begynder at blive hvid – vendes og der slukkes for blusset. Efter 1 minut er den færdig.

Pas nu på ikke at tro den skal have mere, så bliver den tør.

 

Æblerne

Skræl og skær i tynde både. Kog dem al dente i 1 dl vand med 1 spsk. Æbleeddike.

Tag dem af blus og lad dem stå i lagen min 1 time.

Lidt leg med østers ….. kun for sjov – lidt pjattet:

Anret:

Æbler i bund og fisken oven på.

Drys med knuste rosa peber og dild.

Skum saucen og kom skummet på.

Drys med kapers der er skyllet for det ikke bliver for salt.

 

Print Friendly
This entry was posted in Fond og Saucer, Forretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Sommer pighvar med æbler og kapers

  1. Michael says:

    Hej Erland

    Fantastisk side du har!! Vil gerne vide hvilket mærke lecithin du bruger og hvor du får fat i det? For jeg har efterhånden prøvet det et par gange, bla. med en hummersauce, men det er aldrig rigtigt blevet godt

    /Michael

  2. Kristian says:

    Især syrlige æbler er godt til fisk, har jeg erfaret. Lavede i sin tid en blanding med at “koge” bacontern, tilsætte æble og abrikoser, så det blev en slags salsa, og komme det ovenpå bagt torsk. DET var lækkert :-)

    • Erland says:

      Lyder som noget jeg kan bruge – kommer i min lille sorte bog under “To do” :-)
      Elsker jo torsk……..og det er snart det eneste jeg kan fange selv.

      /Erland

  3. Kristian says:

    Det ser smukt ud erland og rigtig flotte billeder :-)

  4. Irene says:

    Hvor ser det frisk og lækkert ud, fisk er altid godt…
    Din kommentar fik mig til at grine “Dufter af hav ikke af havnearbejder”..SMILER
    Og hvad er så lige det du putter vand i og lægger under dine østers?
    KH Irene

    • Erland says:

      Ja frisk fisk dufter og gammel fisk lugter :-)

      Det snepulver er noget jeg fik bestilt forkert – det hedder zauberschnee og er fra MCC shop – men hvis jeg havde haft isterninger i fryseren havde en tur med blenderen været 100% bedre – så filmklippet var bare lidt for sjov
      Det er pulver der skal blandes med en smule vand så vokser det på 2 sekunder og ligner sne.
      /Erland

  5. Pingback: Sommer pighvar med æbler og kapers | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>