Seafood safran risotto

Seafood risotto med safran 2

Risotto med safran….elsker risotto, og så med seafood, ikke et øje tørt.

4 Personer
4 håndfulde risottoris
1 skalotteløg
3-4 gram safrantråde
4 dl hønsefond
1 glas tør hvidvin
En klat smør
Parmesan – kan udelades, det er ikke normalt at komme ost i risotto når det serveres til fisk
Seafood efter fiskehandlerens udvalg, her: 4 jomfruhummer, et stykke torskeloin og 4 kammuslinger
Persille
Kørvel
2 fed hvidløg
Honning

Jomfruhummer

Risotto :
Rist skalotteløg klare i olie/smør.
Kom risene i og rist i 5 minutter
Hæld hvidvin på og kog til det er optaget af risene.
Kom varm fond på, lidt af gangen. Rør til det er næsten optaget af risene og gentag flere gange til risene er al dente og risottoen er cremet. Tager ca. 20 minutter.
Blød safranen op i en spsk. lunken vand.
Tilsæt safran (og vand), rør rundt et par gange og tag risene af blusset og lad den lige stå et par minutter.
Kom en klat smør i og evt. frisk revet parmesan.

Safran

Fisk:
Flæk jomfruhummerne og læg i et ildfast fad, kom smeltet smør med hakket persille og hvidløg oven på.
Kom i ovnen ved 150 grader i ca. 5-6 minutter til halekødet kan løsnes fra halen.

Drys torsken med salt og sukker og sæt på køl mindst en time. Skyl saltet af og tilbered torsken sammen med hummerne.
Den skal bare blive lun i midten – tjek med kødnål.

Seafood risotto med safran 3

Honningstegte kammusling: Kammuslingerne drysses med salt/sukker mindst en time. Skyl saltet af og dup dem tørre.
Kom lidt honning på og steg dem hårdt og kort 1 minut på den ene side og vend dem om og tag panden af blusset.
Efter 30 sekunder-1 minut tages kammuslingen af.

Seafood risotto med safran 1

Anret en skefuld risotto, kom fisk oven på og drys med kørvel.

I glasset en champagne fra den glimrende Paul Déthune – Ambonnay

Seafood risotto med safran 4

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *