Fjordrejer med rygeost crustillant

Rejer 2

Denne ret er simpel, hurtig og velsmagende.
Og dog – det tager altså lang tid at pille rejerne.

Her laver jeg en kraftig smagende reje mayonnaise – nogle synes den er for kraftig.
Hvis man ikke ønsker den så kraftig kan man erstatte halvdelen af rejeolien med alm. olie.

rejer 3

4 personer
1 kg levende rejer eller ca. 375 gram færdigpillede
1 pakke filodej
50 gram smør
2 dl Olie til stegning
150 gram rygeost
Lidt Piment d’Espelette
Grønt – her brøndkarse, brug evt. dild
Rejeolie:
2 dl rejeskaller
2 dl olie – neutralsmagende
Mayo:
1 æggeblomme
1 tsk. hvidvineddike (eller citronsaft)
1/2 tsk. sennep
Salt/peber
ca. 2 dl rejeolie

Rejer med rygeost 3

Mayonnaise – se her hvordan 

Rejer – se her hvordan de skal koges og pilles 

Rejeolie:
Kom rejeskaller i en gryde og dæk med olie.
Lad dem stå og simre i olien i ca.30 minutter.
Sigt olien fra.

Rejer med rygeost 1

Rygeost crustillant:
Skær filodejen i ca 10×10 cm.
Pensl 1 stykke og læg et stykke oven på.
Pisk rygeosten og kom den i sprøjtepose (eller frysepose)
Sprøjt en tyk “pølse” på hver af de 4 stykker filodej.
Fold ca. 2 cm af siderne ind så rygeosten ikke smelter ud når de steges.
Rul nu filodejen omkring rygeosten.
Steg dem i 170 grader varm olie – det tager ikke mange sekunder for filodejen at blive gylden.
Server straks.

Rejer med rygeost 2

Anretning:
Kom en rygeost crustillant på en tallerken.
Kom salt og citronsaft på rejerne og kom 1/4 af rejerne på
Kom et par klatter reje mayo på og drys med lidt Piment d’Espelette
Pynt med grønt

I glasset en champagne fra Pierre Baillette “Coeur de Villages” extra brut

Pierre Baillette

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.