Langtidsstegt Côte de Boeuf med polenta og grønkål

Côte de Boeuf

Côte de Boeuf, bøffernes konge næsten altid serveret med pommes frites og bearnaise.
Så det gør vi ikke denne gang.

Langtidsstegning er for at bibeholde så meget saft i kødet som muligt.

Jeg starter den op på en MEGET varm grill for derefter at sætte den i ovnen ved 80-100 grader.

Côte de Boeuf (2)

2 personer
Côte de Boeuf på ca. 1 kg (benet vejer meget)
4 stængler Timian
2 fed hvidløg
2 Blade grønkål
10 små tomater
Polenta:
100 gram polentagryn
1 spsk. fintrevet parmesan
1 spsk. smør
Sovs:
4 dl fond (kalv eller okse)
1 spsk honning
3 spsk portvin
Kolde smørtern

Côte de Boeuf (3)

Côte de Boeuf:
Tag kødet ud fra køleskab 1-2 timer før det skal tilberedes.
Pensl med olie og drys med salt/peber.
Giv den en tur på grillen eller en grillpande for stegeskorpe.

Kom den i ovnen ved 80-100 grader sammen med knust hvidløgsfed og timian.
Tag den ud ved en kernetemperatur på 56-58 alt efter hvor rød man ønsker.
Den skal ikke hvile mere end et par minutter pga. den lave tilberedningstemperatur.

Skær benet af og skær kødet i skiver.

Grønkål:
Nip bladene af stænglen og riv dem i mundrette stykker.
Kom dem i en frysepose med lidt olie og bland det godt.
Kom på bagepapir, drys med salt og steg i ovnen ved 190 grader til de er sprøde – ca. 10-15 minutter.

Polenta:
Kog en grød efter anbefalingen på posen.
Men oftest er det 100 gram gryn og 4-5 dl vand.
Kog til en lind grød (ca. 20 minutter med konstant røring)

grønkål tomat

Sovs:
I en gryde kommes honning og steges til det begynder at tage farve, kom portvin på og kog til det ligner sirup.
Kom fond på og kog ned til det begynder at tykne en smule.
Tag af blusset og pisk kolde smørtern i til sovsen får fylde og er blank.

Côte de Boeuf (1)

Anret:
På en tallerken kommes en klat polenta og kødet oven på.
Rund om kommes sovsen og ved siden af anrettes grønkål og tomater.

Chateau Malescot St Exupery 2006 a

I glasset :
Chateau Malescot St. Exupery 2006, moden klassisk bordeaux fra Margaux lige som jeg godt kan lide den.
Helst før den bliver overmoden, men som her stadig med lidt spræl.
Fyldig og masser af mørk moden frugt, tanniner(men afdæmpede), stadig levende og lækker.
65% Cabernet, 30% Merlot og  5% Petit Verdot.

Chateau Malescot St Exupery 2006

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.