Vitello tonnato – uden mayonnaise

Vitello tonnato 2

Vitello tonnato smager himmelsk og kan evt. laves med rester af kalvekød.
Vitello er Italiensk og betyder kalv.
Bliver der noget tilbage kan det også blive til en dejlig sandwich sammen med lidt salat.

Jeg laver her en dressing som er en smule mere original end den man normalt bruger (inkl. undertegnede)
Normalt blander man bare tun med mayonnaise (helst hjemmelavet) i denne bruger jeg hårdkogte æggeblommer.
Æggehviden kan bruges som pynt, i stedet for at kasserer den.

Denne dressing synes jeg personligt er bedre fordi den knap har den fede mayonnaise textur, men en smagssag.

Vitello tonnato 1

4 personer
500 g kalvekød f.eks. lårtunge, filet, inderlår eller endda kalve culotte. (som forret ca. det halve)
Kogelage: ½ flaske hvidvin, 2 fed hvidløg, 1 gulerod, 1 løg, 5 peberkorn
Dressing:
ca. 200 gram tun i olie (1 dåse)
3-5 ansjoser
2 hårdkogte æggeblommer (brug evt. det hvide til pynt)
ca. 2 tsk. Capers
Saft fra ½ citron
½ dl Olivenolie
Lidt af kogelagen

Vitello tonnato 3
Kødet:
Kog ca. 30-40 minutter i kogelagen og lad kødet derefter afkøle i kogelagen, helst til næste dag.
Skær det afkølede kød i tynde skiver og læg på en tallerken.

Dressing:
I en foodprocessor køres den afdryppede tun sammen med æggeblommer og ansjoser.
Derefter kommes citronsaft og kapers i.
Kør et par omgange samtidig med olivenolien kommes i
Juster konsistens med lidt af kogelagen. Konsistens skal være ca. som mayonnaise.
Smag på det og krydr med salt/peber/citron.

Smør det oven på kødet og pynt med kapers.
Server lidt godt brød til

I glasset kunne man godt vælge en frugtet ung rødvin med masser af syre for at spille mod den fede dressing.
Jeg vælger dog en Riesling fra “Kongen af Alsace” Oliver Humbrecht – Zind Humbrecht Riesling, Turckheim 2008
Den har fin syre og kan sagtens spille mod den fede dressing

Zind Humbrecht Riesling

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *