Mayonnaise – hjemmerørt er det bedste

Snack-4

Det er nemt at lave sin egen mayo og så smager den bare bedre.
Nogle er bange for den skiller, men hvis alle ingredienser bare har ca. samme temperatur og
man ikke kommer olien i for hurtigt så skiller den ikke så nemt.

En mayonnaise laves med en neutralsmagende olie som f.eks. Raps, vindruekerne….
Hvis man laver en Aïoli bruger men en olivenolie.

En almindelig mayonnaise kan man komme meget forskelligt i og give den smag som passer til lige netop det man ønsker.

Jeg kan f.eks. godt lide en mayonnaise med estragon til et stykke torsk, eller Løvstikke til rejer…

Man kan også eksperimenterer med at komme røget paprika i eller måske karry til en gang kylling etc.

Mayonnaise ingredienser:
1 æggeblommer
1 tsk. hvidvineddike (eller citronsaft)
1/2 tsk. sennep
Salt/peber
ca. 2 dl Neutral smagende olie

Mayonnaise:
Kom blommen i en skål sammen med lidt salt, peber, sennep og eddike.
Pisk det sammen og dryp nu under piskning olie i.
Start med ganske få dråber og senere under piskningen kan du øge til en tynd stråle.
Når mayonnaisen er blevet fin tyk er den færdig.
Smag til med eddike, salt og peber.
Hvis du vil lave en Aïoli bruger du blot en god koldpresset olivenolie og smager til med 2 fed knust hvidløg.

fjordrejer-3

Print Friendly

Prøv også disse opskrifter

This entry was posted in Teknik og tips and tagged . Bookmark the permalink.

Comments are closed.