Svinekotelet med kirsebær og ærter

kotelet 3

En svinekotelet skal i min optik være tyk og på ben.
Få slagteren til at skære nogle tykke eller køb en steg og skær selv.

Der var friske kirsebær og ærter, så det ville jeg på en eller anden måde bruge i retten.

kotelet 5

4 personer
4 store svinekoteletter
Marinade: 3 spsk. olivenolie, 1 tsk. røget paprika, 1 spsk honning, salt/peber
4 håndfulde perlsepelt – ca.3-330 gram
8 dl Bouillon (evt. bouillon terning)
1 håndfuld kirsebær (uden for sæson kan det udelades)
25 gram smør
2 lime
1 dl frisk bælgede ærter (uden for sæson er frosne fine)
8-10 grønne asparges
Grønt på toppen – her kørvel
Evt.krydersmør – her trøffelsmør

kotelet 2

Svinekotelet:
Tag koteletten ud fra køl 1 time før tilberedning.
Pensl med marinaden og giv dem en tur på en rygende varm grillpande.
De skal kun lige have grillstriber og lidt farve.
Kom dem i ovnen ved 200 grader til en kernetemperatur på 63 grader
Tag dem ud og lad dem hvile 10 minutter – kernetemperatur vil stige lidt imens.

Perlespelt med Kirsebær:
Skyl spelten.
Kom lidt olie i en gryde og svits spelten nogle minutter.
Kom bouillon på og lad det simre til mørt – 15-20 minutter.

Mas kirsebær med fingrene og fjern stilk og sten.
Når spelten er færdig kogt hældes vandet fra, en klat smør og kirsebær vendes i.
Smag til med salt/peber og lime

Asparges – ærter:
Asparges dampes ganske kort i lidt vand med en klat smør. Ca 2 minutter.

Ærterne bælges og kommes i en skål, kogende vand hældes over og efter 30 sekunder hældes vandet fra igen.

Bland ærter og asparges i en skål, kom revet limeskal over sammen med saften fra 1 lime.
Kom en lille klat smør sammen med salt/peber.

trøffelsmør

Krydersmør – er bare smør æltet sammen med f.eks. hvidløg, persille eller andet. Her med hakket trøffel.
Hvis du gerne vil have trøffelsmagen men ikke har adgang til friske trøfler kan smørret æltes med trøffelolie.

kotelet 4

Anret som på billed.

I glasset en moden Bordeaux fra St. Estèphe, Chateau Beau-Site 2005, passer fint til kirsebær

Chateau Beau-Site 2005

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *