Stenbiderrogn, kammusling, jomfruhummerhaler på avocado og fennikel-crudité

Stenbiderrogn 1
Friske stenbiderrogn er en af de første forårsbebudere jeg hilser velkommen hvert år.

Køb – og frys dem evt. de kan holde 4-6 måneder på frost

4 personer
200 gram stenbiderrogn (smages til med salt)
Her også 4 kammuslinger og 16 små jomfruhummerhaler (men kan udelades)
3 Avocado
1 rødløg
1 æble
1 citron
1 bundt kørvel
1 agurk
Dildolie: 1 bundt dild, 1 dl neutralsmagende olie (ex.rapsolie)
1 Fennikel

Stenbiderrogn 2

Avocado salsa:
Skær avocadokødet ud i små tern og bland med saften af en citron (så bliver det ikke mørkt)
Skær løget og æblet ud i små tern og bland med avocadokødet.
Hak halvdelen af kørvlen og bland i og smag til med salt/peber.

Agurk skæres ud i små tern eller som her udstikkes med et parisiennejern (lille melonudstikker)

Dildolie: Blend vasket dild med 50-60 grader varm olie.
Sigt olien gennem klæde eller kaffefilter.

Kammusling og jomfruhummerhaler drysses med salt og sukker og stilles på køl et par timer for at trække.
Steges på en meget varm pande – kammusling 1 minut på hver side. Halerne 30 sekunder på hver side.

Fennikel-crudité : skær fennikel ud i meget tynde skiver – lettest med mandolin. Kom skiverne i isvand til de skal bruges.

Stenbiderrogn 4

Anret:
Brug evt. en anretter ring/udstikker, fyld den 2/3 med avocado og 1/3 med rogn.
Eller anret i en kop og vend ud.

Kom fennikel-crudité på sammen med agurkekuglerne og anret halerne samt kammusling.
Pynt med kørvel og dryp med dildolien.

Server evt. lidt brød til

I glasset en dejlig frisk Paul Déthune Ambonnay – Grand Cru, brut 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay

Få eventuelt lyst til mere med Stenbiderrogn – her er 12 opskrifter 

Stenbiderrogn 3

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *