Torskerilette med saltet agurk og kinaskok

Torske rilette 1

Torskerilette er bagt torsk blandet med lidt mayo og urter.
Dejlig let forret eller hovedret.
Super fin hvis man har rest torsk fra dagen før

Køb din torsk frisk så får du bedste resultat, fiskehandleren står klar.
Jeg serverer den med små gulerødder og kinaskok (knoldgaltetand)- men man kan bruge

Torske rilette 2andet

4 personer
300 gram torsk – her loin.
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
1 finthakket skalotteløg
Hakket dild
Hakket purløg
1/2 æble skåret i små tern
1/4 fin hakket agurk – skrællet og kerner fjernet
1 citron
1 agurk
Salat – her Friseé
100 gram Kinaskok og 12 små gulerødder (eller andet)
2 spsk. Kærnemælk
1 tsk. dild olie (dild blendet med olie og drænet i kaffefilter)

Kinaskok
Rilette:
Torsken bages i ovn ved 180 grader i ca. 10 minutter til den er lun i midten. Tjekkes med kødnål.
Køl torsken af i køleskab.
Rør Mayo, sennep, løg, dild, purløg, æble, agurk sammen og kom torsken i.
Rør så torsken skiller men ikke så meget det bliver mos.
Smag til med citron, salt og peber

Torske rilette 4

Saltet agurk:
Skær agurk i ønsket form – her har jeg lavet tynde strimler og små kugler med et parisiennejern (melonudstikker – dog et meget lille)
Drys salt over og sæt på køl nogle timer.
Jeg har derudover vakuumpakket dem – men det kan udelades.
Strimler har jeg rullet.

agurk

Kinaskok og gulerødder:
Begge dele har jeg kogt ca. 3 minutter så de stadig har bid.
Før servering har jeg vendt dem i smeltet smør.

Anret:
Riletten er anrettet ved hjælp af en rund form.
Salaten lagt på den ene side og kinaskok/gulerødder oven på
Agurk fordeles og til slut kommes kernemælk med lidt dildolie på.

Torske rilette 3

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *